Hunderupvej
Vi besøger i denne omgang et af vores projekter, hvor vi renoverede en fin gammel rødstensvilla. Her har vi været igennem alt fra køkken til badeværelser – og tænkte at i skulle have lov til at kigge med.
Som med mange gamle bygninger er der meget at tage hensyn til. Vores vigtigste opgave var at bevare det gamle romantiske udtryk. Ejeren har herefter valgt at mikse det op med minimalistiske møbler for et moderne udtryk, der giver ro og luft i ejendommen.
Som i mange af disse villaer gemmer der sig ofte et flot rustikt plankegulv, som giver sammenhæng gennem husets store åbne rum og fortæller om husets lange historie. Det kombinerede køkken/spisestue bliver centrum i hverdagen, hvor køkkenets integrering af hvidevarer giver mere plads i rummet og ro til arbejde.
Ovenpå ligger et flot badeværelse med fine mønstrede fliser, der passer fint til det rustikke sanitet og det klassiske badekar på løvefødder. Som noget af det vi elsker at gøre var det her muligt at blotlægge bjælkerne, som passer perfekt til resten af badeværelset.