Højt til loftet
Loft til kip
Når man står og skal have lagt nyt tag, er det her en oplagt mulighed til at lave andre ændringer. Det er blandet andet et
smart tidspunkt, hvis man har overvejet at få lavet loft til kip. Herved opnår du et større volumen og skaber indtrykket
af et langt større rum. I tråd med de sidste indlæg, forsætter vi temaet om tag og mulighederne der ligger deri.
Ud over den luftighed man opnår ved de høje lofter, er det nu muligt at udsmykke og udnytte de nye overflader anderledes.
Dette kan ske ved at bevare loftsbjælker, indsætte ovenlysvinduer og på den måde skabe mere lys, til stor fornøjelse
hele dagen. Selv udfordringer som nødvendige skorstene midt i rummet kan ses som en mulighed til at skabe opbevaringsplads,
hylder osv.
I det mere praktiske hjørne så er det ikke alle tag eller spær konstruktioner der egner sig til loft til kip. Der skal ske
store ændringer når et loft skal ændres på denne måde. Isolering skal lægges om og dette sker som sagt ofte sammen med
ændring af tagopbygning eller teglstens skift på ældre bygninger. I ældre bebyggelse skal man være opmærksom på at man
under renoveringen tit ser at konstruktionerne kan være usikre, gamle eller skal forstærkes.
Der er også muligt for at etablere kreativt lys, i form af frit hængende lamper fra det høje loft. Man kan også bare indsætte
alm. spots i loftet, hvilket giver et mere rent og simpelt look. Den nye loftsplads kan endda også udnyttes til en hems.